Kan I lave en specifik plan til vores branche? Ja. Vi laver altid en gennemgang og bygger en plan ud fra jeres lokaler, åbningstid og særlige krav.
Er I forsikrede? Vi er fuldt erhvervsforsikrede, så I altid er dækket.
Hvor hurtigt kan I starte? Typisk inden for 1-2 uger fra aftaleindgåelse, ofte hurtigere ved akutte behov.
Hvad koster erhvervsrengøring? Prisen afhænger af kvadratmeter, frekvens og hvad der skal med i aftalen - et kontor på 200 m² rengjort to gange om ugen ligger et helt andet sted end et fitnesscenter med daglig drift. Vi giver en fast pris efter en gennemgang af lokalerne, så I ved præcis hvad aftalen koster, før I skriver under.
Kommer det samme team hver gang? Ja. Vi sætter faste folk på hver adresse. Det betyder, at de kender jeres lokaler, jeres alarm og jeres særlige aftaler - og at I ved, hvem I lukker ind. Ved ferie og sygdom sender vi en afløser, der er sat ind i planen på forhånd.
Kan I gøre rent uden for åbningstid? Det er sådan, de fleste af vores aftaler kører. Vi arbejder om aftenen, om natten eller tidligt om morgenen, så rengøringen er overstået, før I møder ind. Adgang, nøgler og alarmkoder aftaler vi på forhånd og noterer dem i planen for adressen.
Er rengøringsmidler og materialer med i prisen? Ja. Midler, maskiner og forbrugsstoffer til selve rengøringen indgår i aftalen, medmindre vi aftaler andet. Skal vi også stå for påfyldning af sæbe, håndklædepapir og toiletpapir, kan vi lægge det ind som en fast del af leveringen.
Hvad hvis vi får brug for mere eller mindre rengøring? Så retter vi aftalen til. Får I flere kvadratmeter, ændrer åbningstiderne sig, eller viser frekvensen sig at være sat for højt, justerer vi undervejs - I skal ikke genforhandle hele kontrakten for at ændre en ugedag.
Kan I også tage vinduespudsning, flytterengøring og vinterservice? Ja. Vinduespudsning, facaderens, flytterengøring, hovedrengøring og vinterservice med snerydning og fjernelse af istapper kan ligge i samme aftale med samme kontaktperson, så I ikke skal koordinere flere leverandører.